Gå til listen over genforeningssten

Lintrup

Den 14. oktober 1923 blev genforeningsstenen i Lintrup afsløret af forstander Kr. la Cour Petersen, Skibelund Efterskole i overværelse af en forsamling på 400 mennesker, samtidig med at forsamlingshuset blev indviet.

Hans Pilegaard, Baunegaard har forfattet indskriften.

Forstander la Cour Petersen udtalte ved afsløringen bl.a.: "...Håbet hernede klyngede sig til paragraffen i Wienerfreden (§5 om muligheden for de nordlige af Slesvig ved en fri afstemning igen at vende tilbage til Danmark), men genforeningshåbet var dybere begrundet end denne paragraf. Det bundede i troen på sandhedens og retfærdighedens sejr. Derfor overlevede det paragraf fem."

Genforeningsstenen står i et kvadrant på 5 x 5 m med et jævngammelt løvtræ i hvert hjørne. I midten står genforeningsstenen på en stenrøse, bestående af marksten, med en diameter på 3 m og en højde på 0,4 m. På toppen af denne står genforeningsstenen, der er 2 m høj, 1 m lang og 0,3 m bred.

Ved Lintrup Kirke står i øvrigt grænsesten 14, 98, 114 og 125