Gå til listen over genforeningssten

Lysabild

Afsløringen af genforeningsstenen i Lysabild fandt sted den 5. juni 1930 i godt vejr og med deltagelse af 500 mennesker. Rentier Bladt sluttede sin afsløringstale med at oplæse det af pastor Ove Gyring forfattede dokument, der blev skrevet på pergament og i en blykapsel indmuret i stenens sokkel.

Man valgte højskolelærer Godfred Hansens forslag til tekst, som er indhugget under symbolet for tro, håb og kærlighed.

Den 10 tons tunge stene blev fundet på husmand Henrik Andersens strand ved Drejet. Stenen blev med tilladelse flyttet fra det fredede område Kregnæs Drej. 200 mand og godt 100 børn trak den fra stranden til kirkepladsen, hvor den skulle rejses.

Genforeningssten står på en ca. 6 x 6 m stor, cirkulær beplantet forhøjning. Genforeningsstenen er omgivet af en to skifter høj stenkrans af små marksten. Selve stenen er ca. 1,48 m høj