Gå til listen over genforeningssten

Næstved

Den officielle afsløring af genforeningsstenen i Næstved skete søndag, den 16. juni 1935.

Oprindeligt var det et langt større genforeningsanlæg, som var rejst på Munkebakken. Billeder fra den tid fortæller om et forhøjet anlæg med to trapper, der førte op til en stensat talerstol, der var flankeret af to tilhugne sten med tekst: ANNO henholdsvis 1935.

Festtalen blev holdt af sønderjydernes trofaste ven gennem mange år, pastor M. Ring, Næstved. ormanden for Sønderjysk Forening, sygehusinspektør H.C.T. Møller sluttede med en tak til de indbudte gæster fra Flensborg med ordene: "Tak, fordi I har villet være sammen med os på denne festdag.

Tag en hilsen med fra os til dem dernede...", hvorefter sluttede med at synge "Der er et yndigt land". Indskriften på stenen er formet af inspektør Møller.

Mindesmærket blev skænket Næstved by af Landboforeningen, Sønderjysk Forening og Turistforeningen.

Genforeningsstenen er 1,20 m. høj, 1,42 m. bred og 0,72 m. dyb.