Gå til listen over genforeningssten

Østerby

Den 15. juni 1921 blev genforeningsstenen på Kegnæs afsløret. På overliggeren er indskriften hentet fra Bjørnstjerne Bjørnsons sang: "Ja, vi elsker dette landet".

Grænsesten nr. 42 fra 1864 grænsen står bag  bag genforeningsmindet. Da man i sin tid diskuterede genforeningsmindet og dets tekst, var der flere hjemvendte soldater, der mente, at Første Verdenskrig absolut ikke var stille, hvorfor Bjørnsons tekst: "Har den Herre stille læmpet" blev modificeret til "Har den Herre saadan læmpet".

Genforeningsstenen står på det sted, hvorfra resterne af den danske hær den 30. juni 1864 blev udskibet efter af have forladt skanserne på Dybbøl. 

På samme sted brød stormfloden ind i 1872 og ødelagde mange ejendomme og to mennesker omkom. Til minde herom er der rejst et  højvandsmærke i granit overfor genforeningsstenen.

Genforeningsmonumentet er en ca. 2x73x60 cm stor sten, der hviler på to støttesten. Arrangementet er opstillet på en cementplade omgivet af en stenkrans af mindre marksten. I en cirkel rundt om monumentet er opstillet 29 større marksten.