Gå til listen over genforeningssten

Oksbøl

På genforeningsdagen den 9. juli 1920 blev genforeningsstenen i Oksbøl afsløret af pastor A.P. Blinkenberg, Skanderborg.

Det daværende kommunalråd superviserede rejsningen af genforeningsstenen den 8. juli og havde ligeledes bestemt den korte inskription.

Genforeningsstenen er en gravsten med kors, som stammer fra romansk middelalder. Den havde tidligere siddet i kirkemuren, men var blevet brudt ud engang i 1880-erne og stillet hen i våbenhuset, indtil den fandt sin anvendelse som genforeningssten.

På forsiden af stenen er indhugget et lavt fremstående latinsk kors. Hver korsarm afsluttes med en halvkugle. På den vandrette korsarm er inskriptionen indhugget.

Genforeningsstenen måler ca. 1,21 x 0,54 x 0,26 m.