Gå til listen over genforeningssten

Pedersborg

Mindet er placeret på et hjørne af præstegårdsjorden overfor forsamlingshuset. Det er rejst af ”Pedersborg Ungdom” og består af et lindetræ omkranset af ni større natursten, en for hver af ungdomsforeningens bestyrelsesmedlemmer. I efteråret 1920 blev træet plantet, men først 30. maj 1921 blev pladsen indviet. Her talte sognepræst H. Axelsen-Drejer.

Festens højdepunkt var en kantate af redaktionssekretær Karl Elmegaard, der med indlagte korpartier og recitation blev sunget som vekselsang til de unge piger og mænd. Linden samme sted blev plantet i 1920 som en del af genforeningsmindet.

Det var Pedersborg Ungdomsforening, som stod bag rejsningen af stenen.

Stenen står støbt i et rektangulært betonfundament, 1,20 x 0,8 m og 0,25 m høj, og omkranses af otte større sten sat i en cirkel, der måler 5 x 3,7 m. Foran genforeningsstenen står en større sten. Stenen er 1,65 m høj, 1,30 m lang og 0,55 m bred.