Gå til listen over genforeningssten

Vitten

Kort efter nytår 1922 blev genforeningsstenen i Vitten afsløret af sognepræsten, C. Pedersen ved en fest, hvor alle sognets beboere deltog.

Præsten har også bestemt teksten under den opgående sol.

Stenen er hentet fra stendiget omkring Haldums kirkegård. Den står i et lille anlæg  5 x 3,5 m.  Mindestenen står på en sokkel af cement og natursten. Den er 0,7 m lang, 0,6 m bred og 1,7 m høj, inklusive sokkel.