Voldby
Den 10. juli 1920 blev genforeningsstenen i Voldby afsløret af lærer M. Rasmussen-Lægaard.
Den passende sten blev fundet i den vestlige kirkegårdsmur, og den 1. juli 1920 samledes alle Voldbys beboere for at se den blive transporteret på plads.
Den var forud læsset på en stor stenslæde hvortil der var fæstnet lange tove, og så tog de ca. 100 børn fat og slæbte den store sten ti! anlægget, hvor den blev opstillet på den sammenkørte jordhøj. Bagved højen havde man rejst en flagstang og byens kvinder havde skænket flaget.
Højen var omsat med en kreds af store natursten, der var forbundne med en svær jernkæde.
Højskoleforstander Åge Jensen Voldby højskole har forfattet indskriften på stenen.
Årstallet 1920 er omslynget af to egegrene og nedenunder står indskriften, der er forfattet af højskoleforstander Aage Jensen, Voldby Højskole.
Genforeningsstenen er af rød granit på en firkantet cementsokkel. Den er 1,2 m lang, 0,6 m bred og 1,65 m høj inklusiv sokkel.