På genforeningsdagen den 9. juli 1920 blev genforeningsstenen i Oksbøl afsløret af pastor A.P. Blinkenberg, Skanderborg.

Det daværende kommunalråd superviserede rejsningen af genforeningsstenen den 8. juli og havde ligeledes bestemt den korte inskription.

Genforeningsstenen er en gravsten med kors, som stammer fra romansk middelalder. Den havde tidligere siddet i kirkemuren, men var blevet brudt ud engang i 1880-erne og stillet hen i våbenhuset, indtil den fandt sin anvendelse som genforeningssten.

På forsiden af stenen er indhugget et lavt fremstående latinsk kors. Hver korsarm afslu...

Gårdejer Peder Moos, Nybøl rejste i sin have en sten til minde om kongefærden til Dybbøl i 1920.

Ejendommen hed Hvidehus. Den er senere revet ned og på området er opført Nybøl Plejehjem.

Den 13. juli 1920 besøgte kongen, dronningen, kronprins Frederik og arveprins Knud Peder og Magdalene Moos, der var den første forkvinde for Nordslesvigsk Kvindeforening.

I eftersommeren 1920 blev stenen indviet ved en lille privat højtidelighed. Stenen er siden brugt som gravsten for Magdalene Moos og står på ægteparret Moos's slægtsgravsted nord for Nybøl kirke. Datoen for hustruens død er føjet til...

Stenen er rejst i 1945 som en dobbeltsten, der minder to begivenheder. Gårdejer Peter Bladt. Stenderup, holdt tale ved indvielsen. Stenen er senere flyttet til sin nuværende placering.

Genforeningsstenen er en stor lys granitsten på 1,73 x 1,14 x 0,63 m. Den står i lille 2,5 x 2,5 m stort grusbelagt bed.

Genforeningsstenen i Notmark blev afsløret søndag, den 15. juni 1930, hvor sognepræsten, Ole Jensen holdt afsløringstalen. Højskolelærer Godfred Hansen fra den daværende Danebod Højskole i Fynshav har forfattet indskriften.

Stenen blev fundet på en af sognets marker. Overfor står en sten til minde om befrielsen.

Genforeningsstenen er 1,53 m høj, 1,41 m lang og 0,46 m bred. Bag stenen står en flagstang

I 1922 tog Nordborg Sangforening initiativet til at rejse en genforeningssten. Og med assistance af Nordborg Musikforening lod foreningen afholde et par koncerter, hvorved det nødvendige pengebeløb blev skaffet til veje. Der kom til at gå 6 år før stenen blev afsløret den 9. juli 1920. Gårdejer Peter Grau, Pøl holdt afsløringstalen. Rentier Nic. Frederiksen, Brandbøl stod for teksten.

Verset er næsten enslydende med indskriften på genforeningsstenene i Vester Sottrup, Sønderborg kommune og Christianshøj, Bornholm kommune, der var blevet rejst i 1921.

Stenen stammer fra forstranden ved Pø...

Genforeningsstenen i Mommark blev rejst af A/S Mommark Færge og afsløret søndag, den 6. august 1923 af H.P. Hanssen.

Indskrift og udsmykning skyldes kunstner Niels Skovgaard. På den ene side af stenen er Danmarks tre løver gengivet med årstallet. På den anden side af stenen er de 2 slesvigske løver gengivet med årstallet 1864.

Stenen blev gravet op ved anlæggelsen af vej og jernbane til den i 1922 byggede færgehavn med færgeforbindelse til Faaborg.

Genforeningsstenen er ca. 1,64 x 1 x 0,55 m stor.

Overlærer J. Ravn, Nordborg afslørede genforeningsstenen i Mjels den 15. juni 1937. Teksten øverste del skyldes gårdejer Hans Eriksen, Mjels, mens nederste vers er forfattet af pastorinde Blichfeldt, Oksbøl. Stenen har tjent som ledstolpe ind til gårdejer Jacob Petersens mark på Nisbjerget. I fundamentet er nedlagt et dokument, skrevet af Hans Eriksen, hvori der fortælles om alt vedrørende mindesmærket og tillige om den politiske og kulturelle udvikling fra 1920 til 1937.

Der er fejl i opmalingen, hvor ordet "Folk" er kommet til. Det skal retteligen være "Tolk"

Genforeningsstenen står i ...

5. juni 1930 blev genforeningsstenen i Majbøl afsløret af amtmand Chr. Lundbye Snedker. Christian Iversen, Majbøl både forfattede teksten som han brugte et par år til at indhugge i stenen. På den nederste sten lyder teksten, hentet fra Bjørnstjerne Bjørnsons "Ja, vi elsker dette landet".

Den store sten er fundet på en mark, tilhørende proprietær J. Bech i Majbøl.

Genforeningsmonument på ca. 1,79 x 0,83 x 0,81 m  Monumentet består af to sten muret ovenpå hinanden, Den nederste sten indgår også i soklen, som ellers består af mindre marksten. Der er indhugget tekst på 3 sten i monumentet. D...

Afsløringen af genforeningsstenen i Lysabild fandt sted den 5. juni 1930 i godt vejr og med deltagelse af 500 mennesker. Rentier Bladt sluttede sin afsløringstale med at oplæse det af pastor Ove Gyring forfattede dokument, der blev skrevet på pergament og i en blykapsel indmuret i stenens sokkel.

Man valgte højskolelærer Godfred Hansens forslag til tekst, som er indhugget under symbolet for tro, håb og kærlighed.

Den 10 tons tunge stene blev fundet på husmand Henrik Andersens strand ved Drejet. Stenen blev med tilladelse flyttet fra det fredede område Kregnæs Drej. 200 mand og godt 100 b...

Genforeningsstenen eller måske rettere afstemningsstenen i Lavensby blev tillavet og sat op efter afstemningen i Zone I den 10. februar 1920 med en tekst, der ikke skabte nogen tvivl om danskheden i sognet.

Gårdejer Jens Klejhus skænkede stenen, der er en overligger fra en ødelagt langdysse, som fandtes på hans mark.

Genforeningsstenen måler ca. 1,28 x 0,82 x 0,31 m.