Den 15. juni 1921 blev genforeningsstenen i Guderup afsløret af overlærer Ravn, Nordborg. I en indhugget, tavleformet flade står inskriptionen. Ligesom i andre sogne med et overvældende dansk flertal, har man her gengivet afstemningsresultatet.

Agent Jørgen Nielsen, Guderup og gårdejer Moos, Stolbro var initiativtagere til rejsning af stenen, som blev hentet fra et markdige, tilhørende gårdejer Johannes Jacobsen, Dyndved.

Genforeningsstenen er ca. 1,50 x 1,10 m stor. Den står sammen med en flagstang

Den 15. juni 1930 blev genforeningsstenen i Gråsten afsløret af bankdirektør O. Paasch.

Dr. med Hans Storm fremsagde en selvforfattet prolog, der begyndte således (Første strofe): "Vi rejser denne sten, hvor veje møder veje, vi giver den en sommerdag til fjerne slægters eje. Den vidne om vort sind, om vor glæde idag, at møde vej og virke under Danmarks rene flag"  Han har tillige forfattet indskriften.

Stenen er fundet på stedet under vejarbejde. Genforeningsstenen står i et firkantet, brostensbelagt anlæg, der måler 2 x 2 m. Stenen er 1,43 m høj, 1,33 m lang og 0,93 m bred....

Denne grænsesten stammer fra Kongeågrænsen til Tyskland indtil 1920. På nordsiden af stenen findes den danske tekst. På den modsatte side findes den prøjsiske tekst.

Det er en firkantet tilhugget granitsten med pyramideformet top. 29 x 27 cm i grundflade og 26 x 23 cm i toppen. Pyramidespidsen er 10 cm høj. Stenens højde er 80 cm.

Den 11. juli 1930 blev genforeningsstenen ved Efterskolen "Danebod" afsløret af højskoleforstander Frede Terkelsen, der i sin afsløringstale bl. a. udtalte: I tak for alt, hvad der er sket i Sønderjylland i de 10 år siden genforeningen, både det tunge og det glædelige... afslører vi vort genforeningsminde. 

Sognefogdens hustru, Kathrine Eriksen, Almsted har forfattet indskriften. Stenen stammer fra en mark i Almsted, hvorfra den blev slæbt af højskolens elever til opstillingsstedet.

Genforeningssten måler ca. 1,28 x 1,21 x 0,27 m.

Genforeningsstenen i Elsmark blev afsløret af den 88-årige veteran, Peter Thomsen søndag, den 15. juni 1930. Peter Thomsen holdt en tale om fremmedherre-dømmets tid og om genforeningen. Det var gribende, da han trak dækket af stenen; det var nemlig et dannebrogsflag, der sidst havde vajet i 1864, og derpå var taget i brug igen i 1920. Stenen skænkedes af gårdejer Otto Petersen, Hagenbjerg.Opstillingspladsen er den tidligere bystævneplads, som beplantedes med 56 røde og hvide roser - en rose for hvert af årene, hvor Sønderjylland var under tysk herredømme.

Genforeningsstenen står sammen med ...

Søndag, den 15. juni 1930 blev genforeningsstenen i Egernsund afsløret. Købmand Chr. Blomgreen var både primus motor i rejsningen af stenen og forfatter til teksten på stenen. Ordene på stenen var inspireret af fisker Peter Jensens mundheld "Hold bare ud, retten skal nok sejre engang".

Stenen lå i strandkanten ved Skelle strand.

Borgerforeningen i Egernsund renoverede anlæg og sten i 2010.

Genforeningsstenen står i et  anlæg, der er 6 x 7 m stort og grusbelagt. Mod vejen står fire stenstøtter forbundet med en jernkæde. I midten af anlægget står selve genforeningsstenen, der måler ca. ...

Det store splitflag ved mindet på Dybbøl blev hejst første gang den 11. juli 1920 i det øjeblik kong Christian den Tiende betrådte Dybbøl Banke. De tre store sten rager op over de øvrige sten i stenkransen og er tekstet.

Det oprindelige splitflag var en gave fra dansk-amerikanere. 

Genforeningsmonumentet - flagbastion - består af en flagmast i anlæg med 3 mindesten.  Flagmasten står på en firkantet betonklods  og er omgivet af en cirkelrund betonklods af to trappetrin, der afsluttes af mindre granitsten (det øverste trappesten med kantstillede sten), diam. ca. 7 m.

Mellem flagmasten o...

Sønderjysk Kommando, 1. Bataljons befalingsmænd og menige lod dette mindesmærke rejse i 1920 på Skanse II, hvor denne bataljons daværende mandskab havde udvist et udsædvanligt mod og stor dygtighed i kampene ved Dybbøl i 1864.

Oberst C.C.F. Moltke, Sønderjysk Kommando har bestemt indskriften på malmpladen, som er fastnaglet den øverste sten.

I skansen er der opsat en række mindesten bl.a. mindesten for tre soldater, der siden er blevet symboler for begge parter i slaget - de to danske soldater Johan Peter Anker og Carl Vilhelm Carstenschiold samt den preussiske soldat Karl Klinke.

Gra...

Mindetavlen er placeret netop det sted, hvor kong Christian den Tiende opholdt sig under genforeningsfesten den 11. juli 1920. Øverst på tavlen er Chr. X's monogram. Tavlen er udført af billedhugger Olrik efter tegning af arkitekt Brummer.

Overdragelsen af Dybbøl Skanser skete april 1924 og afsløringen af mindetavlen fandt sted den 11. juli 1924. Statsminister Stauning overtog på regeringens og folkets vegne de nu fredede Dybbøl Skanser. 

Dansk mindesten over Dybbølskanserne. Der er en plade af sandsten, som ligger op ad travers på stenpostament, flankeret af to stenkugler. Pladen er 205...

Genforeningsstenen er rejst privat af den tidligere ejere af ejendommen Femvej nr. 3, Marie og Jens Nissen. Genforeningsstenen er 90 x 62 x 26 cm stor og står på en ca. 40 cm høj sokkel (røse), der er opmuret af mindre natursten.