Lørdag, den 14. juli 1930 var der afsløringsfest i Asserballe, hvor folketingsmand Chr. Ernst Christensen afslørede genforeningsstenen i overværelse af en hundredtallig forsamling.

Teksten på stenen er skrevet af smed Jørgen Hansen. Den ca. 2 meter høje sten stammer fra en mose i Kettingskov, der tilhørte gårdejer Krogh.

Stenen blev placeret, hvor den gamle bysmedje havde stået - et sted, der er beskrevet af Herman Bang i romanen "Det hvide Hus".

Føromtalte Jørgen Hansen, "gamle Jørgen Smed" varetog ligeledes arbejdet med at omdanne den forsømte plads til et fint lille anlæg omkring g...

Genforeningsstenen - som tillige er en mindesten for befrielsen - blev afsløret den 4. november 1945 af kaptajn Madsen.

Han havde også været initiativtager til rejsning af mindet sammen med formanden for Dansk Samfund, landbrugskandidat Helge Clausen.

I midten er Chr. X's monogram anbragt. Det er stenhugger Battista Zanchetta, Gråsten, der har stået for udførelsen af stenhuggerarbejdet.

Mindet - Kongestenen - blev fundet på en mark i Bojskov.

Genforeningsstenen er en  stor lys grårød nistret granitsten, der måler  0,83 x 1,14 x 0,22 m. Den står på en sokkel af mindre marksten og op...

Genforeningsstenen i Grindsted blev rejst i 1921 af en del af Grindsted by og omegn. En egentlig afsløring fandt aldrig sted. På stenens forside er indhugget en laurbærkrans, der omslutter årstallene. Kransen støttes af to stiliserede løver og under kransen ses tre hjerter og tre løver. Det er kunstmaler, stationsforstander Jørgen Glavind, Grindsted, der har leveret tegningen til stenens udsmykning, medens billedhugger Christensen, Varde har udført stenarbejdet.

Genforeningsstenen står i et anlæg, der er 11 m langt (Ø-V) og 8 m bredt (N-S), og gravet ind i en skråning. Anlægget er hesteskof...

Mindestenen i Ålkær blev afsløret af lærer Steffen Steffensen, Ålkær Skole, den 10. juli 1946. Det er en såkaldt dobbeltsten, idet den både er rejst til minde om genforeningen og befrielsen.

Det er også Steffen Steffensen, der har forfattet teksten.

Genforeningsmonument består af en lysgrå granitsten på lille muret sokkel og opsat på en lille naturlig forhøjning som omkranses af mindre chaussesten i flere skifter. Hele anlægget måler 1,50 x 2,20 x0,23 m og sten og sokkel måler tilsammen 1,30 x 1,24 x 0,53 m. 

Genforeningsdagen i 1928 blev stenen afsløret af sognets tre ældste mænd i overværelse af kong Christian X  og dronning Alexandrine.

Sognefoged M. Simonsen, Flovt (1877-1970) indledte festen efter at have udbragt et leve for Kongen og Dronningen, hvorefter sognepræsten F.J. Smith holdt den egentlige afsløringstale.

Teksten på stenen er fra Bjørnstjerne Bjørnssons "Ja, vi elsker dette landet".

Genforeningsstenen er 1,81 m lang, 0,92 m bred og 1,70 m høj.

Stenen blev rejst 16 år efter genforeningen, den 10. juli 1936, hvor Vonsbæk Forsamlingshus blev sat i stand. Men i 1973 måtte stenen flyttes ned til Vonsbæk Kirke, fordi forsamlingshuset blev solgt.

I 2001 besluttede menighedsrådet at flytte stenen tættere på kirken og fjernede stenens sokkel. Det udløste så mange protester, at stenen efter fællesmøde i sognet blev sat tilbage på sin sokkel, og dokumenter fra 1936 og beskrivelse af stenens historie siden da blev gemt i en forseglet flaske under soklen.

Ved første opstilling blev der plantet et Christian den X´s egetræ ved mindesmærket, ...

Den 15. juni 1922 blev genforeningsstenen i Vedsted afsløret, hvorunder lektor Diemer, Haderslev og sognepræst N.P. Nielsen, Vedsted talte. Kunstmaler Niels Skovgaard har tegnet indskriften, der blev indhugget af stenhugger Hein, Haderslev.

Den 5 tons tunge sten stammer fra Præstegårdens mark nord for kirkegården.

Genforeningsstenen er en lysgrå utilhugget granitsten med let sleben forside. Stenen er 1,62 x 1, 43 x 87 m stor og opstillet i lille 6 x 4 meter stort stenbrolagt anlæg omgivet af lav hæk.

Den 13. juli 1924 blev genforeningsstenen i Tiset afsløret af daværende sognepræst i Gram, Johan Zerlang. Det er også pastor Zerlang, der - under Christian den Tiendes navnetræk - har forfattet indskriften, hvis to sidste linjer er fra en islandsk folkesang. Genforeningsstenen er flankeret af to andre mindesten.

Genforeningsstenen står i et 7 x 3,5 m halvrundt bed, hvor der også står 2 andre mindesten. Ved anlægget står en flagstang. Selve genforeningsstenen er 1,30 m høj, 1,01 m lang og 0,27 m bred.

Genforeningsstenen i Strandelhjørn er rejst i 1920.

Det egenartede navn på byen går tilbage til 15-hundrede-tallet, hvor byen er benævnt som "Strandelhorn" (1500) eller "Strandelhornn" (jordebog fra 1535). Det fortolkes således: "stran" betyder "snæver" - "del" betyder "dal" - "hjørn" betyder "horn". "Strandelhjørn" sigter altså til den nærliggende Nipsådal, nemlig "fremspringet ved den snævre dal". Denne fortolkning stemmer med det lokale terræn.

Stenen er rejst med den samme begejstring over Genforeningen som de mange, mange mere prangende sten rundt om i landet.

Genforeningsstenen ...