Den 13. juli 1924 blev genforeningsstenen i Tiset afsløret af daværende sognepræst i Gram, Johan Zerlang. Det er også pastor Zerlang, der - under Christian den Tiendes navnetræk - har forfattet indskriften, hvis to sidste linjer er fra en islandsk folkesang. Genforeningsstenen er flankeret af to andre mindesten.

Genforeningsstenen står i et 7 x 3,5 m halvrundt bed, hvor der også står 2 andre mindesten. Ved anlægget står en flagstang. Selve genforeningsstenen er 1,30 m høj, 1,01 m lang og 0,27 m bred.

Genforeningsstenen i Strandelhjørn er rejst i 1920.

Det egenartede navn på byen går tilbage til 15-hundrede-tallet, hvor byen er benævnt som "Strandelhorn" (1500) eller "Strandelhornn" (jordebog fra 1535). Det fortolkes således: "stran" betyder "snæver" - "del" betyder "dal" - "hjørn" betyder "horn". "Strandelhjørn" sigter altså til den nærliggende Nipsådal, nemlig "fremspringet ved den snævre dal". Denne fortolkning stemmer med det lokale terræn.

Stenen er rejst med den samme begejstring over Genforeningen som de mange, mange mere prangende sten rundt om i landet.

Genforeningsstenen ...

Genforeningsstenen i Starup by er rejst af Dansk Samfund i 1945 med tale ved afsløringen af formanden, Erik Beukel.

I sin tid var der i forbindelse med genforeningen rejst en flagstang til minde herom.

Der er tale om en dobbeltsten, som minder om to begivenheder.

Genforeningssten er en stor bautasten i lysgrå stribet granit der måler 1,75 x 1,12 x 0,78 m.

Genforeningsstenen i Skrydstrup blev rejst og afsløret den 15. juni 1937.

Mindesmærket her for genforeningen er et 2 x 3 m halvovalt bed, kantet med kantsten i to skifter. Selve genforeningsstenen er 0,90m høj, 1,33 m lang og 0,61 m bred.

Stenen blev afsløret den 3. august 1938 af Hans Ahrendt (1870-1944), som overdrog stenen til Ungdomsforeningen.

Et udvalg bestående af Thomas Pedersen, Martin Wiuff, Hans Ahrendt og lærer Christensen havde ordnet det formelle. Derudover er der ikke oplysninger om stenens proveniens eller om hvem der har indhugget inskriptionen. 

Der var uenighed om, hvor stenen skulle stå, men det blev foran det dengang nye forsamlingshus.

I dag står den ud mod vejen i Plejekollegiets have.

Stenen er 0,98 høj, 1,54 lang og 0,67 m bred og står på lille pigstensbrolægning.

Den 17. november 1935, 17-årsdagen for det historiske møde på Folkehjem i Aabenraa, blev genforeningsstenen i Nustrup afsløret.

Stenen var blevet opstillet og teksten indhugget efter tegning af arkitekt Gram, Haderslev, der var født i Nustrup.

Genforeningsstenen er en lysrød grånistret utilhugget granitsten stående på muret sokkel af større og mindre marksten. Monumentet måler 1, 53 x 1,14 x 0,72 m og der er opstillet flagstang bag stenen. Den 5 tons tunge sten stammer fra gårdejer Julius Brodersens mark i Skibelund.

Påskelørdag, den 2. april 1921 blev genforeningsstenen i Kastrup by afsløret. Beslutningen om rejsning af mindet blev truffet på Christian den Tiendes fødselsdag, den 26. september 1920, hvor Kastrup by og omegns beboere var samlet til en festlighed. Stenen blev fundet på en mark vest for byen og skænket af markens ejer, Chr. L. Christensen.

Genforeningsmonument bestående af en stor lys grå granitsten med tydelige røde årer 1,74 x 1,07 x 0,38 m stor. Stenen står på muret sokkel af mindre marksten på en lille forhøjning i et 10 x 6 m stort anlæg. 

Genforeningsstenen i Hoptrup blev afsløret genforeningsdagen i 1925, hvor fem rød-hvidklædte piger fjernede flaget, der dækkede stenen. Teksten er en kombination af to indkomne forslag.

Tanken om at rejse en mindesten for genforeningen fremkom på Hoptrup Ungdomsforenings afstemningsfest den 10. februar 1924, hvorefter bestyrelsen vedtog planen.

Stenen er 1,7 x 1 m stor, og 2.6 m høj og fundet på en skovås på Hoptrup Mark 

Genforeningsstenen i Hjerndrup er en dobbeltsten, der tillige tjener til minde om befrielsen i 1945.

Genforeningsstenen er rejst i 1946. Den står  på en støbt cementsokkel. Monumentet er 1, 54 x 1,11 x 0,58 m.