Genforeningsstenen (og befrielsesstenen) - der er altså tale om en såkaldt dobbeltsten - stod tidligere i skolens forhave.

Genforeningsstenen er en lysgrå sortnistret granitsten, stående på en sokkel af mindre marksten, monumentet måler: 1,28 x 1,14 x 0,57 m

Afsløringen søndag, den 15. juni 1930 blev indledt med en gudstjeneste, som afsluttedes ude på kirkegården ved mindestenen over de 31 fra sognet, der faldt i Første Verdenskrig. 

Derefter gik forsamlingen til genforeningsstenen. Skolebørnene, der syngende havde vandret sognet rundt, kom i procession bærende hver sit lille flag for at danne æresvagt omkring mindestenen, som stod hyllet i et gammelt Dannebrogsflag fra Frederik VI´s tid.

Det var domæneforvalter, tidligere folketingsmand P.J. Refshauge, Tyrstrup der holdt afsløringstalen. Teksten er forfattet af sognefoged Jørgen Petersen, H...

Ved en mindre arrangement i efteråret 1923 blev stenen afsløret. Rentier Mathias Rudbeck, Hajstrup rejste i sommeren 1923 den første af Øsby sogns to genforeningsstene.

Den blev fundet på hans mark ved udgravning af et gravkammer, hvor den havde tjent som dør. Sognets anden genforeningssten findes i Øsby by. Teksten på stenen er også forfattet af Mathias Rudbeck.

Genforeningsstenen er fæstet med cement til et sokkelarrangement af flere større og små marksten. Sten og sokkel måler 1,64 x 1,13 x 0,21 meter. Stenen er opstillet i et 19 x 10 meter stort anlæg.

Monumentet blev afsløret den 10. juli 1950. Den anvendte tekst er fra Henrik Pontoppidans genforeningssang.

Ved skabelsen af genforeningsmonumentet i Haderslev har billedhugger Gunnar Hansen ladet sig inspirere af Joakim Skovgaards afstemningsplakat fra 1920. 

Genforeningsstenen er tilhugget granit, ca. 2,83 x 1.36 x 0,58 m stor inklusiv sokkel. Den øverste del af monumentet er udformet som et relief forestillende to kvinder, som omfavner hinanden stående foran en bro og et blafrende dannebrogsflag. Genforeningsstenen er opstillet i et mindre anlæg - Gammelting.

Historie Haderslev mar...

Genforeningsstenen i Grarup blev afsløret af graver Peder M. Jørgensen i forbindelse med gudstjenesten den 10. maj 1936  som tak til sine forældre og sit fædreland. Det var også graveren, der havde fundet og rejst stenen.

Om dens tilblivelse fortalte han: "Jeg er runden af et godt dansk hjem, hvor fars og mors højeste ønske var genforeningen med Danmark, og som et synligt udtryk for en fattig arbejders tak til sit fædreland bestemte jeg i min fritid at forarbejde og rejse en genforeningssten."

Under Chr. Xs monogram står teksten. Til festen havde sognepræst Jens Jensen Vindel, Sønder Sta...

Den 29. oktober 1921 blev genforeningsstenen i Gram afsløret af H.P. Hanssen, der også holdt afsløringstalen. Teksten på stenen er med en lille ændring hentet fra Grundtvigs "Den signede dag". Det var grev Ad. L. Brockenhuus Schack, Gram Slot, der lod genforeningsmindet i form af en kæmpehøj rejse.

Genforeningssten udført af sagnsten på mindre jordhøjning, der er omgivet af 10 ældre grænsesten forbundne med en jernkæde. Jordhøjningen er 9,5 x 10.5 m stor og ca. 0,5 m høj, og omgivet af 10 grænsesten fra 1864-1920 landegrænsen. Der er tale om grænsestenene nr. 17, 20, 25, 39, 40, 44, 50, 51,...

Genforeningsstenen i Gabøl blev rejst den 20. juli 1923. Med sine 10 tons skete det under stort besvær og megen anstrengelse. Afsløringsfesten blev først afholdt den 17. maj 1924, idet kong Christian X og dronningen den dag besøgte byen på gennemrejse.

Indskriften, bestemt af bl.a. gårdejer Peter Østergaard, blev indhugget med forgyldte bogstaver på forsiden af stenen.

Syd for Gabøl, på en høj bakkeskrænt ved Hjartbrovejen, lå en stor sten, hvorom det blev fortalt, at den i sin tid var slæbt til vejkanten af 12 par stude. Der knyttedes adskillige sagn til stenen. Stenen blev slæbt til si...

Efter en genforeningsgudstjeneste i Fole kirke blev genforeningsstenen afsløret den 15. juni 1920 af lærer Romose, Fole. Det var det daværende sogneråd, der på kommunens regning lod genforeningsmindet rejse.

Stenen stammede fra Brogårdsplantage under Gram gods og var skænket af grev Brockenhuus Schack.

Genforeningsstenen er lys meget grovkornet sten med ujævn overflade, 1,61 x 1,13 x 0,84 m stor. På stenens forside er udhugget et rundbuet indskriftsfelt med rødmalede bogstaver. Stenen står en muret cirkulær ca. 0,10 m høj sokkel belagt med pigsten.

Genforeningsstenen er rejst den 28. april 1924 af gårdejer Jørgen Hansen og hustru Maren Hansen, Enderupskov, ved en stilfærdig højtidelighed, hvor kun de nærmeste deltog. Gårdejeren var i 4½ år frontsoldat under Første Verdenskrig - det var prisen for at høre til Tyskland.

I vinteren 1900-01 havde han været elev på Vestbirk Højskole (Horsens kommune) under højskoleforstander Grønvald Nielsen, fra hvem ordene på stenen ELSK DIT LAND... stammer.

I en forseglet flaske under stenen ligger ægteparrets ord om glæden ved genforeningen og om lov til at komme hjem efter en krig, som havde kostet...

På initiativ af 2 borgere i Bevtoft, Jørgen Schmidt og Chr. Brink blev genforeningsstenen i Bevtoft (10 tons) rejst den 22. september 1922 dels ved en privat indsats og dels ved økonomisk bistand fra Bevtoft Sogneråd.

Billedhugger Bein afslørede genforeningsstenen efter H.P. Hanssen havde holdt tale, hvori han priste Krüger som sognets første mand, der havde udtalt de stolte ord i den prøjsiske rigsdag.

Billedhugger Bein, Haderslev har indhugget udsmykning og indskriften, der er forfattet af de to initiativtagere. Øverst på forsiden af stenen er der en sammenbundet egegren og kornaks, de...