Genforeningsstenen i Gabøl blev rejst den 20. juli 1923. Med sine 10 tons skete det under stort besvær og megen anstrengelse. Afsløringsfesten blev først afholdt den 17. maj 1924, idet kong Christian X og dronningen den dag besøgte byen på gennemrejse.

Indskriften, bestemt af bl.a. gårdejer Peter Østergaard, blev indhugget med forgyldte bogstaver på forsiden af stenen.

Syd for Gabøl, på en høj bakkeskrænt ved Hjartbrovejen, lå en stor sten, hvorom det blev fortalt, at den i sin tid var slæbt til vejkanten af 12 par stude. Der knyttedes adskillige sagn til stenen. Stenen blev slæbt til si...

Efter en genforeningsgudstjeneste i Fole kirke blev genforeningsstenen afsløret den 15. juni 1920 af lærer Romose, Fole. Det var det daværende sogneråd, der på kommunens regning lod genforeningsmindet rejse.

Stenen stammede fra Brogårdsplantage under Gram gods og var skænket af grev Brockenhuus Schack.

Genforeningsstenen er lys meget grovkornet sten med ujævn overflade, 1,61 x 1,13 x 0,84 m stor. På stenens forside er udhugget et rundbuet indskriftsfelt med rødmalede bogstaver. Stenen står en muret cirkulær ca. 0,10 m høj sokkel belagt med pigsten.

Genforeningsstenen er rejst den 28. april 1924 af gårdejer Jørgen Hansen og hustru Maren Hansen, Enderupskov, ved en stilfærdig højtidelighed, hvor kun de nærmeste deltog. Gårdejeren var i 4½ år frontsoldat under Første Verdenskrig - det var prisen for at høre til Tyskland.

I vinteren 1900-01 havde han været elev på Vestbirk Højskole (Horsens kommune) under højskoleforstander Grønvald Nielsen, fra hvem ordene på stenen ELSK DIT LAND... stammer.

I en forseglet flaske under stenen ligger ægteparrets ord om glæden ved genforeningen og om lov til at komme hjem efter en krig, som havde kostet...

På initiativ af 2 borgere i Bevtoft, Jørgen Schmidt og Chr. Brink blev genforeningsstenen i Bevtoft (10 tons) rejst den 22. september 1922 dels ved en privat indsats og dels ved økonomisk bistand fra Bevtoft Sogneråd.

Billedhugger Bein afslørede genforeningsstenen efter H.P. Hanssen havde holdt tale, hvori han priste Krüger som sognets første mand, der havde udtalt de stolte ord i den prøjsiske rigsdag.

Billedhugger Bein, Haderslev har indhugget udsmykning og indskriften, der er forfattet af de to initiativtagere. Øverst på forsiden af stenen er der en sammenbundet egegren og kornaks, de...

Højrup sogns beboere afslørede på 17-års dagen for afstemningen i I. zone - 10. februar 1937 - genforeningsstenen i Arnum. En stor forsamling var samlet ved afsløringen. Gårdejer Hans Birk, Arnum holdt festtalen ud fra indskriften på stenen. Ved fortsættelsen af festen i banegårdssalen blev der holdt taler af bl.a. adjunkt, dr. K. Bock, Haderslev og bankdirektør Johannes Clausen, Gram.

Sidstnævntes sindelag blev senere understreget af, at han var manden bag aktionen mod granittårnet på Knivsbjerg den 16. august 1945 - dette tårn, som mindede sønderjyderne om, at landsdelen i en periode var ...

Genforeningsmindesmærket i Ærøskøbing blev afsløret den 14. marts 1920 af borgmesteren. Mindesmærket er formet som 4 sten placeret mod de 4 verdenshjørner og anbragt midt på torvet ud for det gamle rådhus.

Initiativet til og virkeliggørelse af mindet var kunstmaler Sophus Poulsen, så ham tilkommer æren for Danmarks første genforeningsmindesmærke. Det eneste af 2 genforeningsmindesmærker, der bærer årstallet "1919". 

I midten af det cirkulære anlæg, der er 3 m i diameter, vokser et jævngammelt lindetræ, der er hegnet af de fire større sten. Disse sten er ca. 90 x 60 x 90 cm.

Vestre og ...

Torsdag aften, den 22. juli 1920 blev genforeningsstenen i Tovløkke Skov afsløret i overværelse af næsten 1000 mennesker, som lensgreve F.L.V. Ahlefeldt-Laurvig, Tranekær havde indbudt.

Regnen umuliggjorde imidlertid opholdet i Tovløkke Skov, så festen måtte henlægges til gæstgivergården. Lensgreven indledte festlighederne med en tale om dansk sprog og åndsliv.

Fru Skrumsager-Madsen, København talte om genforeningen og sluttede med en forsikring om, at de danske, som blev tilbage under fremmedherredømmet, var mere nationalt vågne end nogensinde tidligere.

Pastor Dehn gav i sit foredra...

Afsløringen og indvielsen af genforeningsmindet, egen og anlægget på Strynø skete den 9. juli 1920.

Sognets præst, Gunnar Engberg holdt afsløringstalen, hvorefter festen fortsattes i afholdshjemmets sal, hvor flere af øens beboere talte, bl.a. hovedmanden i foretagendet, gårdejer Rasmus Nielsen Kold.

Genforeningsstenen står foran kirkens sydside ved Kirkestræde på Strynø i et cirkulært anlæg sat af 56 marksten med en størrelse på 0,4 x 0,4 – 0,6 x 0,6 m.

Anlægget er græsklædt og har en diameter på 8,0 m og en højde centralt på 0,4 m, hvor der er plantet en jævngammel eg.

Syd for de...

Genforeningsstenen i Longelse blev rejst i december 1920 på foranledning af menighedsrådet og afsløret søndag den 12. december samme år ved en lille højtidelighed, hvor sognepræst N. P. Nielsen talte.

To mandlige menighedsrådsmedlemmer  hejste dannebrog og to kvindelige menighedsrådsmedlemmer afslørede stenen.  

Indskriftens fire nederste linjer er et citat fra Mads Nielsens sønderjyllandssang.

Genforeningsstenen er en lys granitsten, 1,1 x 0,9 x 0,7 m.

Den 9. juli 1922 blev genforeningsstenen i Tørresø by afsløret i overværelse af alle byens beboere, unge og gamle. Et 5 m højt flag blev første gang hejst på den høje flagstang, og efter en sang talte realskolebestyrer Dissing, Otterup, der også foretog afsløringen.

Genforeningsstenen står i et grusbelagt areal. Centralt i anlægget et cirkulært bystævne med en diameter på 4,0 m bestående af 13 marksten og en centralt placeret sten. Bag Bystævnet en flagstang, dder på hver side er flankeret af henholdsvis genforeningsstenen og en mindesten for Danmarks befrielse 1945. 

Genforeningsstenen ...