Afsløringen og indvielsen af genforeningsmindet, egen og anlægget på Strynø skete den 9. juli 1920.

Sognets præst, Gunnar Engberg holdt afsløringstalen, hvorefter festen fortsattes i afholdshjemmets sal, hvor flere af øens beboere talte, bl.a. hovedmanden i foretagendet, gårdejer Rasmus Nielsen Kold.

Genforeningsstenen står foran kirkens sydside ved Kirkestræde på Strynø i et cirkulært anlæg sat af 56 marksten med en størrelse på 0,4 x 0,4 – 0,6 x 0,6 m.

Anlægget er græsklædt og har en diameter på 8,0 m og en højde centralt på 0,4 m, hvor der er plantet en jævngammel eg.

Syd for de...

Genforeningsstenen i Longelse blev rejst i december 1920 på foranledning af menighedsrådet og afsløret søndag den 12. december samme år ved en lille højtidelighed, hvor sognepræst N. P. Nielsen talte.

To mandlige menighedsrådsmedlemmer  hejste dannebrog og to kvindelige menighedsrådsmedlemmer afslørede stenen.  

Indskriftens fire nederste linjer er et citat fra Mads Nielsens sønderjyllandssang.

Genforeningsstenen er en lys granitsten, 1,1 x 0,9 x 0,7 m.

Den 9. juli 1922 blev genforeningsstenen i Tørresø by afsløret i overværelse af alle byens beboere, unge og gamle. Et 5 m højt flag blev første gang hejst på den høje flagstang, og efter en sang talte realskolebestyrer Dissing, Otterup, der også foretog afsløringen.

Genforeningsstenen står i et grusbelagt areal. Centralt i anlægget et cirkulært bystævne med en diameter på 4,0 m bestående af 13 marksten og en centralt placeret sten. Bag Bystævnet en flagstang, dder på hver side er flankeret af henholdsvis genforeningsstenen og en mindesten for Danmarks befrielse 1945. 

Genforeningsstenen ...

Genforeningsdagen 1920 blev genforeningsstenen i Norup by afsløret af sognets præst ved en fest, der overværedes af så godt som alle sognets beboere. Det lille anlæg er anlagt på opfyld af en del af gadekæret.

. I en rundkreds er lagt - som et lille bystævne - 12 flade sten med en noget større i midten sammen med en flagstang.

Genforeningsstenen står  i et halvcirkelformet anlæg på en nu opfyldt del af gadekæret. Forrest i anlægget er anlagt et cirkulært bystævne med en diameter på 5 m. lagt af 12 marksten (op til 0,50 x 0,50 m). I centrum en lidt større sten og omtrent 0,50 meter øst fo...

Den 9. juli 1920 blev genforeningsstenen i Langesø skov afsløret af hofjægermester, lensbaron H. Berner Schilden Holsten, Langesø. Ved afsløringen talte herudover lærer Haugaard, Tågerod og adjunkt Larsen, Odense.

Indskriften er øverst inspireret af Krügers berømte ord i den prøjsiske rigsdag.

Danske Kvinders Forsvarsforenings afdeling for Vigerslev Sogn, Vigerslevs Sogns Konservative og Vigerslevs Sogns Venstreforening rejste genforeningsstenen.

Stenen - fundet i Morud skov - såvel som grunden, hvorpå den er rejst, blev skænket af lensbaronen, der påtog sig vedligeholdelsen af sten o...

Den 15. juni 1923 afsløredes genforeningsmindet i Jersore af førstelærer Nielsen, Nørreby. Der fortælles, at mindet var rejst i form af en stendysse på en lille trekant mellem tre veje, hvor der i sin tid lå en bysmedje. I dag er der kun selve genforeningsstenen tilbage, skjult i krattet, så kun de lokale med historisk interesse kan øjne stenen. Stenen var en gave fra Mads Knud Rasmussen, Mensalgaard ved Glavendrup.

Anlægget som genforeningsstenen er placeret på, ser ud til at have fået sin endelige form og placering mellem 1988-92. Mindestenen har fået sin nuværende placering i 2017, i det...

Søndag, den 25. juli 1920, årsdagen for slaget ved Isted, afsløredes genforeningsstenen i Glavendruplund af højskoleforstander Rasmus Nielsen, Særslev, der sammen med Kristensen-Randers, Ollerup havde skrevet en sang til lejligheden.

Rasmus Nielsen udtalte i sin afsløringstale bl.a.: "I 1864 faldt Sønderjylland i fjendehånd. De mænd, der dengang kæmpede for vort land, mindes vi med taknemmelighed, og mange af dem lever i endnu og kan sammen med os glæde sig over, at Sønderjylland er genvundet. Nu er kommen den herlige tid, da retten og retfærdigheden sejrede. ... Vi takker det belgiske folk...

Den 15. juni 1920 afsløredes genforeningsstenen i Bogense. Det skete under stor festlighed med deltagelse af over 4000 mennesker. Fra morgenstunden var byen i festskrud, og på kirkegården var krigergravene pyntet. Borgmester Trautner indledte med ordene: "Veteraner! Danske piger og drenge! Danske mænd og kvinder! - Nu er dagen der! Nu er sønderjyderne kommen hjem! Dagen er der, som vi kan rejse sten og minde for..."- Overlærer Christensen, der afslørede mindestenen, sluttede med ordene: "...ved en ren tilfældighed - byen skal have nyt rådhus - er stenen den atter kommen frem for dagen, og ved ...

Allerede i juli måned 1919 samledes følgende mænd i Bederslev: Hans Jensen Damholm, Hans Chr. Hansen, lærer Madsen og Bendt Jørgensen for at tale om at rejse en sten til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark. Dette kan man læse i "Mindestenen i Bederslev"s forhandlingsprotokol, som i dag findes i lokalarkivet i Otterup.

Tidspunktet for drøftelserne skal ses i lyset af underskrivelsen af Fredstraktaten i Versailles den 28. juni 1919, hvor det udtrykkeligt var nævnt, at grænsen mellem Tyskland og Danmark skulle afgøres ved folkeafstemning.

Den 16. juli 1920 afsløredes genforening...

Apoteker A.E. Sibbernsen i Vester Skerninge skænkede byen en smuk mindeplads ordnet omkring en stor genforeningssten. På siden, der vender mod vejen (og det gamle apotek) blev der under den skålformede fordybning indhugget årstallene. På den flade side er der øverst kong Chr.X's kronede navnetræk, guldbelagt og derunder teksten.

På en fodsten under bagsiden står apotekerens initialer. Processen med at finde, opstille og betale for genforeningsstenen udløste stor bitterhed i udvalget, der var sat til at varetage arbejdet. Det endte med, at apotekeren i første omgang betalte hele gildet selv ...