Se alle arrangementer

Med grænselandet i min rygsæk

Gunvor Vestergaard, freelance konsulent, foredragsholder og forfatter, fortæller.

Gunvor Vestergaard

Gunvor Vestergaard

Er det noget særligt at vokse op i det dansk-tyske grænseland? Ud over at det er let at hente billig øl, vin og slik? Det var ikke noget jeg tænkte over i min barndom. Først da jeg flyttede til København gik det op for mig, at jeg måske havde noget ekstra med i bagagen. I grænselandet har der altid været dansk og tysk. Der har altid været flere sprog og kulturer i spil. I nogle perioder som modsætninger, i nyere tid som en mangfoldig styrke. 

Med udgangspunkt i min familiehistorie, vil jeg tage jer med ind i en verden af kulturmøder og – udfordringer. Både i mit arbejdsliv og på mine mange rejser rundt i verden, har min opvækst i det dansk-tyske grænseland haft betydning for det blik, jeg har mødt de andre med. Det har været med til at give en masse oplevelser.