Forårstur til Skarild
En aften, hvor vi oplever både kunst og natur i Deep Forest Art Land
Et af de mange kunstværker i skoven
Deep Forest Art Land
I år går forårsturen til "Deep Forrest Art land", eller i daglig tale Skovsnogen. som er et unikt udstillingssted for samtidskunst, der ligger midt i Døvling Meldgaard Skov mellem Herning og Billund. Stedet er en fusion af kunst, friluftsliv og naturoplevelser. Det hele begyndte i 2009, da to billedkunstnere etablerede udstillingsstedet med en vision om at bringe kunsten ud i nye rammer.
Inden turen rundt i skoven får vi en kort introduktion til stedet og idéen og samspillet mellem kunst og natur. Derefter begiver vi os ud i skoven på en 3,5 km lang, afmærket tur. Ruten kan afkortes efter behov.
Vi drikker kaffe i "Det gotiske Skur", der ligger i rolige omgivelser i skoven.