Gå til kildesamlingen

Carl Ploug: Ved Flensborg-Løvens Afsløring

Kildeintroduktion:

Digt af Carl Ploug fra 1862. Flensborg-Løven, der traditionelt kaldes Istedløven, er et mindesmærke, skabt af billedhuggeren H.W. Bissen til minde om de faldne i Slaget ved Isted den 25. juli 1850 og som et sejrsmonument. Det blev afsløret ved en større festlighed på Flensborg Gamle Kirkegård den 25. juli 1862.

Ved Flensborg-Løvens Afsløring

 

Hellig Graven er, hvor stærke

Heltes Støv er lagt,

Som har under Danmarks Mærke

Deres Offer bragt,

Der, så trofaste som kjække

Stred i Slagets første Række,

Der i Trængselen og Nøden

Glade gik i Døden.

 

Hellig Jorden er, som vædet

Blev af deres Blod!

Senest Slægt opsøge Stedet

Skal, hvor Slaget stod!

Kløver-Teppet, Kornets Bølge

Kampens dybe Fodspor dølge;

Tanken dog det Skete skue

Skal, og Hjertet lue!

 

Helligt Landet skal os være,

Hvorom Kampen gjaldt,

For hvis Fred og Ret og Ære

Vore Brødre faldt!

Ofte truet, ofte fristet,

Halvt i fremmed Trældom listet,

Skal ved Blodet, der er rundet

Fast det være bundet!

 

Slesvigs Sønner! Mange Grave

Eder vi betroe;

Rundt i Eders fagre Have

Mindets Roser groe;

I paa dem vil Vare tage,

Og fornyes Kampens Dage,

Da forvist I skulle mærke

Blodets Baand er stærke!

 

Lad os skue frem i Tiden

Freidig, uforsagt!

Er vor hele Flok kun liden;

Stor er Troskabs Magt!

End har Danmarks gamle Løve

Aldrig skyet en Styrkeprøve!

End den springe kan i Vrede

Over Isted Hede.

 

Kildehenvisning:

Sangen om Sønderjylland – samlet ved Genforeningen med Danmark. Samlet af Vilhelm la Cour. 1919, side 22-23.