Hans Nikolaj Hansen: Christian X modtager på Dybbøl Banke det gamle Dannebrogsflag
På dette maleri af Hans Nikolaj Hansen (1853-1923) fra 1921 ses den situation under Genforeningsfesten den 11. juli 1920 på Dybbøl Banke, hvor Christian 10. får overrakt et gammelt Dannebrog af den 85-årige veteran fra krigen i 1864 Hans Thomsen fra Sundsmark. Flaget skulle ifølge traditionen være det sidste Dannebrog, der havde vejret i Sønderborg, inden byen blev erobret af tyskerne i krigen i 1864. Dannebrog frembæres af fire sønderjyske piger. Bag kongen står enkedronning Louise og enkedronning Alexandrine. Derudover ses de kopier af Guldhornene, som kongen også fik overrakt under festen.
Hans Nikolaj Hansen malede også maleriet ”Christian X rider over den gamle grænse”.
![Christian X modtager på Dybbøl Banke Dannebrog Christian X modtager på Dybbøl Banke Dannebrog](/sites/graenseforeningen.dk/files/styles/article_width_680/public/2025-01/69%20Christian%20X%20modtager%20Dannebrog%201921%20Hans%20Nicolaj%20HAnsen%20Kirsten%20Weiss%20Frederiksborg%20Nationalhistorisk%20Museum.jpg?itok=qkhwn1MR)
Maleriet måler 167 x 137 cm.
Frederiksborg, Nationalhistorisk Museum. Foto: Kit Weiss.