Michael Gjørups mindedigt over kaptajn S.U.R. Lundbye
Digt af Michael Gjørup (1830-1915) skrevet som mindedigt over kaptajn S.U.R. Lundbye, der faldt under stormen på Dybbøl Banke den 18. april 1864. Lærken bliver i digtet et billede på håb. Digtet blev offentliggjort i avisen Dagbladet den 12. maj 1864. Det medvirkede til traditionen om Dybbøllærken, der sang ved Dybbøl inden Stormen på Dybbøl Banke.
Højt kvidrede den lille lærke
sin sang under forårssky,
den kunne nu sikkert mærke,
at vi fik sommer på ny.
Den kvidred trods skytsets torden
og såredes høje skrig,
den kvidrede glad, skønt jorden
var ganske bestrøet med lig.
Den kvidder trøsted så mange,
der kæmped for Danmarks sag;
han lytted glad til dens sange
hin morgen på kampens dag.
Og rolig sad han og lytted
trods kuglernes susende regn;
der sad han fast ubeskyttet
bag markens nedskudte hegn.
Og lærkens sang gav hans hjerte
et håb om sommer på ny,
at Danmarks kummer og smerte
skulle svinde som sommersky.
Det knalded derude i kæden,
»Herop, det gælder en dyst,
nu vover sig fjenden af reden,
nu kæmpe de danske med lyst!«
Han var den første på skansen
der stod han rolig og mild,
men øjet i kugledansen
fik en sær, en strålende ild.
Han var den sidste på skansen;
det kosted hans hjerteblod,
i øjet slukkedes glansen
og jorden suged hans blod.
Men liden lærke sin trille
så smukt over skansen slog,
som om den berømme ville,
den helt, Vor Herre tog.
Kildehenvisning:
Inge Adriansen: ”Dybbøllærken – håbets budbringer. Sprogforeningens Almanak 1993, 38-39.