Gå til leksikonoversigt

Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU)

Begreber

Paraplyorganisation for de danske idræts- og ungdomsforeninger i Sydslesvig med hjemsted i Flensborg. SdU har ca. 12.000 medlemmer, og ca. 60 foreninger og tre landsdelsorganisationer med omkring 30 grupper (2024) er tilknyttet organisationen. Dansk Spejderkorps i Sydslesvig (DSS), FDF Sydslesvig og Menighedernes Børne- og Ungdomsarbejde (MBU) er tilknyttet organisationen. SdU er en landsdelsforening under DGI.

Organisationen blev stiftet i 1923 under navnet De mellemslesvigske Ungdomsforeninger. I 1924 ændredes navnet til De sydsydslesvigske Ungdomsforeninger, og i 1947 fik den sit nuværende navn, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger.

SdU tilbyder en bred vifte af aktiviteter inden for idræt og kultur. Den driver 11 børne- og ungdomshuse, lejrskolen og kursuscentret Christianslyst, Aktivitetshuset og Idrætshallen i Flensborg, Træningshallen i Slesvig by samt flere andre idrætsanlæg, klubhuse m.m. SdU samarbejder med ungdomsorganisationer i Danmark, det øvrige Skandinavien og Tyskland og medvirker endvidere i europæiske mindretalsorganisationers arbejde.

 

SDU

SdU's logo med de slesvigske løver.

SdU.