Appel, Jacob, 1866-1931, højskoleforstander, politiker

Jacob Appel var yngste søn af Cornelius Appel og blev født på Rødding Højskole. Han var blandt de første elever på Skibelund Friskole, der blev oprettet i 1874. Han var elev ved Askov Højskole 1882-85 og blev efter en uddannelse ved Polyteknisk Læreanstalt i fysik, kemi og matematik fra 1890 først lærer og i perioden 1906-28 forstander på Askov Højskole. Han var en af de mest fremtrædende højskoleforstandere i højskolehistorien og gav Askov Højskole en væsentlig rolle i nordslesvigernes nationale kamp.

I årene 1910-13 var han kirke- og undervisningsminister i venstreministeriet Berntsen og igen 1920-24 i ministeriet Neergaard undervisningsminister, fra 1922 tillige kirkeminister. I disse perioder havde hans hustru, Ingeborg Appel, datter af Ludvig Schrøder, hovedansvaret for skolen.

Som undervisningsminister i regeringen Neergaard efter Genforeningen havde Jacob Appel et hovedansvar for den frisindede skolelovgivning i Sønderjylland, kaldet den sønderjyske skoleordning, som gav det tyske mindretal gode vilkår for skolevirksomhed. Skoleordningen var bl.a. bemærkelsesværdig, fordi der var 100 % statstilskud til de tyske skoler. 

Som både politiker og forstander støttede han ud fra en grundtvigiansk livsholdning højskolebevægelsen,  frimenigheds- og friskoletanken. Som lærer var han en søgt foredragsholder, der ud over sin undervisning i fysik, matematik og regning også inddrog psykologi og samfundslære. Hans lederegenskaber fik stor betydning for Askov Højskoles udvikling til landets mest søgte højskole.