Gå til leksikonoversigt

Aabenhus, Arne, 1913-2008, lærer og teatermand

Personer

Arne Aabenhus stammede fra Djursland og bosatte sig i 1948 i Gråsten. Efter en årrække i folkeskolen blev han i 1973 forretningsfører i Dansk Amatør Teater Samvirke (DATS) og leder af forlaget DRAMA. Han var medstifter af Sønderjysk Forsøgsscene, Det lille Teater mv. I 1980 var han idémanden bag teglværksprojektet ved Flensborg Fjord. Aabenhus var en ildsjæl og en dygtig organisator. Hans betydning for udviklingen af amatørteatret på både landsplan og nordisk plan er uomtvistelig og har medført stor interesse for amatørteater i Sønderjylland.

Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Karsten Biering m.fl. (red.): Amatørteater – folkekultur. Festskrift til Arne Aabenhus, 1983.