Blommeskobbel
Steder
Langdysse i Blommesbobbel.
Foto: Detlef Hansen, CC BY-SA 4.0.
Lille skov med et areal på 42 ha. Den ligger på Als og når ud til Lillebælt.
I skoven findes en større koncentration af oldtidsminder. Fra yngre stenalder stammer flere dysser, bl.a. to store langdysser på hhv. 53 og 34 m, som ligger ved siden af hinanden. De har to gravkamre og er dateret til ca. 3500-3300 f.Kr. Nær disse langdysser ligger to runddysser. Derudover er der endnu en runddysse, og lige uden for skoven findes en tredje langdysse; også denne har to kamre.