Gå til leksikonoversigt

With, Erik, 1869-1959, officer

Personer

Erik With gjorde karriere inden for hæren og blev i 1931 generalløjtnant. Han var i årene 1911-1918  chef for generalstabens efterretningssektion.

With, der repræsenterede en antitysk holdning, havde allerede under 1. Verdenskrig overvejet, hvorledes et tysk nederlag kunne udnyttes til at skaffe Sønderjylland tilbage til Danmark. I forbindelse med Påskekrisen i 1920 var han medvirkende til at vælte regeringen Zahle ud fra ønsket om, at grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle gå sydligere trods folkeafstemningens resultat. 

Statsminister Stauning udnævnte i 1931 overraskende og på trods af modstand fra Det radikale Venstre Erik With til hærchef. Han forsøgte at styrke forsvarsindsatsen, bl.a. med et forsvar af Jylland mod et muligt tysk angreb. With blev på posten til 1939, hvor han gik af pga. alder. 

Erik With

Erik With deltager i 18. bataljons 150-års jubilæumsfest i 1935, hvor han overrækker et fanebånd.

Forsvarsgalleriet. Foto: Christensen, Aabenraa.