Gå til leksikonoversigt

Erik 2., død 1325, hertug af Sønderjylland

Personer

Erik var søn af Valdemar 4. Han var hertug af Sønderjylland 1312-1325.

Da hans far døde i 1312, overtog Erik hertugdømmet. Han gjorde over for kong Erik Menved krav på yderligere forleninger, og ved et forlig i Horsens i 1313 fik han retten til det sønderjyske krongods. Konflikten mellem den danske konge og Erik 2. fortsatte dog i de følgende år. Ved kongens død i 1319 sikrede Erik sig forleningen med Langeland.