Erik Klipping, 1249-1286, dansk konge

Erik Klipping, konge af Danmark fra 1259, var søn af kong Christoffer 1. og hans dronning Margrethe Sambira. Som kun 5-årig blev han i 1254 udvalgt til konge af Danmark og blev kronet som 10-årig efter faderens pludselige død i 1259. Det var reelt Erik Klippings mor, Margrethe Sambiria, der styrede Danmark som kongens stedfortræder i store dele af regeringsperioden, der var kendetegnet ved intern uro og væbnet modstand fra politiske fjender. I Slaget ved Lohede syd for Danevirke led Erik Klipping og hans mor nederlag til Erik Abelsen, hertug af Sønderjylland og søn af kong Abel, og de holstenske grever. De blev begge ført i fangenskab, hvorfra Erik blev løsladt i ca. 1264.

Erik Klipping blev myrdet i november 1286 i Finderup Lade ved Viborg. Kongen menes at være blevet udsat for en sammensværgelse og hertugen af Sønderjylland, hertug Valdemar, søn af Erik Abelsen, var en af de hovedmistænkte, da han var i strid med Erik Klipping om, hvilke rettigheder kongen havde i hertugdømmet og havde været taget til fange af kongen. Mordet på Erik Klipping er dog forblevet uopklaret.