Ewald, Enevold, 1696-1754, præst
Enevold Ewald blev født i Højst Sogn sydøst for Løgumkloster, hvor hans far var præst. Han blev i 1714 student fra Tønder. Efter teologiske studier i Kiel, Jena og Halle blev han grebet af pietismen, og som kapellan hos sin far holdt han vækkelsesmøder og konventikler (bibelsamtaler). Hans ildhu smittede, så der kom en vækkelsesbølge, der bredte sig til Løgumkloster og andre af egnens sogne. Præsterne protesterede mod denne nymodens vækkelseskristendom uden kirkelig kontrol og prøvede at standse røret ved forbud.
I 1727 blev han lærer i København ved det nyoprettede Kongelige Vajsenhus og præst sammesteds i 1728. Fra omkring 1730 var Ewald centralt placeret i den pietistiske vækkelse, kendt som en levende prædikant og forkynder. Kantoren begrundede en ansøgning om lønforhøjelse med, at folk stod så tæt ved Ewalds gudstjenester, at hans tøj blev slidt, når han måtte presse sig igennem folkemængden.
Han var far til digteren Johannes Ewald. I sine senere år udgav Enevold Ewald en række bibelstudier og prædikener.
Enevold Ewald. Kobberstik af O.H. de Lode (1726-1757).
Det Kgl. Bibliotek.