Fjorten Punkter, De
Fredsprogram fremlagt den 8. januar 1918 for kongressen af den amerikanske præsident Woodrow Wilson (1856-1924), som senere skulle få betydning for folkeafstemningerne i Sønderjylland forud for Genforeningen i 1920.
De første fire punkter beskrev principperne for en ny verdensorden efter verdenskrigen, punkt 5 foreslog en upartisk ordning af kolonikrav under hensyn til kolonifolkenes interesser.
De følgende otte punkter behandlede nye grænsedragninger i Europa efter Tysklands rømning af besatte områder i Belgien, Rusland, Rumænien, Serbien, Montenegro samt Alsace-Lorraine. Desuden krævedes national selvbestemmelse for folkene i Østrig-Ungarn og Osmannerriget, oprettelsen af et selvstændigt Polen, og at Dardanellerne blev internationalt farvand.
Programmets 14. punkt handlede om oprettelsen af en international sammenslutning, Folkenes Forbund, der skulle garantere staternes politiske uafhængighed.
Et af hovedprincipperne bag De Fjorten Punkter var folkenes ret til selvbestemmelse, hvilket dog kun i begrænset omfang blev efterlevet, da fredstraktaterne efter 1. Verdenskrig fastlagde Europas nye grænser. Et af de steder, hvor principperne blev efterlevet, var i spørgsmålet om Slesvigs deling, som blev afgjort ud fra princippet om folkenes selvbestemmelsesret.