Gå til leksikonoversigt

FUEN, Federal Union of European Nationalities

Begreber

Federal Union of European Nationalities (FUEN) eller Föderalistische Union Europäischer Volksgruppen (FUEV) Forening for europæiske nationale mindretal, på dansk betegnet som Mindretalsunionen. Mere end 100 medlemsorganisationer fra 36 forskellige europæiske lande (2023) er tilknyttet FUEN.

FUEN blev grundlagt i Paris i 1949 som en sammenslutning af europæiske regionalistiske bevægelser og mindretalsaktivister. Den har udviklet sig til en europæisk union med fokus på traditionelle nationale mindretal. Det danske mindretal, det tyske mindretal og friserne i grænselandet har fra 1950 deltaget aktivt i FUENs arbejde og har spillet en afgørende rolle som bestyrelsesmedlemmer og generalsekretærer.

FUENs generalsekretariat er placeret i Flensborg. 

Af Jørgen Kühl i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Opdateret af Redaktionen 2024.