Grau, Andreas, 1883-1935, redaktør

Andreas Grau blev født på en gård i landsbyen Bro på Als i et dansksindet hjem. Han gik som barn i tysk skole hos den stærkt tysk-orienterede lærer Jørgen Hansen Bager, hvis undervisning nærmest tvang Grau over i en anti-tysk position. Han blev således tidligt vakt for den danske sag, og efter ophold på Højskolen ved Skamling (1903-04) og Askov Højskole (1904-05 og 1907-08) blev han som 25-årig lokalredaktør på Dybbøl-Posten i Nordborg. Samtidig blev han en af lederne af den danske ungdomsbevægelse på Als. Inden 1. Verdenskrig flyttede Andreas Grau til Flensborg for at begynde dansk ungdomsarbejde i de områder, som var under stærkt preussisk pres. Han udgav bl.a. ungdomsbladet Samvirke. Under krigen arbejdede han som journalist ved Flensborg Avis.

Efter 1. Verdenskrig blev han igangsætter og organisator for den danske bevægelse i Mellemslesvig, bl.a. som medlem af Mellemslesvigsk Udvalg, som havde til opgave at forberede en dansk indsats ved afstemningen i Mellemslesvig (2. Zone) og kæmpe for en grænse syd for Flensborg.  Som repræsentant for dette udvalg sendte Andreas Grau en petition til den danske regering med 4.277 underskrifter med krav om en afstemning.  På fredskonferencen i Paris var han delegeret for Mellemslesvig ved den dansk-slesvigske delegation. 

I 1919 blev Andreas Grau redaktør af Dybbøl-Posten, en stilling, han bevarede til sin død. I kraft af sin store interesse for det danske mindretal kom han i forbindelse med andre nationale mindretal i Europa og foretog i årene 1930-33 talrige studierejser hertil.

Andreas Grau indtog en førende plads i Flensborg-bevægelsen sammen med redaktør Jens Jessen og stod både personligt og igennem avisen Dybbøl-Posten i skarp modsætning til H.P. Hanssen og Aabenraa-bevægelsen.

Året efter hans død rejste De danske Ungdomsforeninger i Sønderborg Amt en mindesten på hans grav med indskriften "Han rejste Ungdommen i Sønderjylland og talte Mindretallenes Sag".

Et portræt af Andreas Grau malet af Mogens Høeg-Guldberg Hoff er ophængt i Billedsalen på Folkehjem i Aabenraa. Derudover er han portrætteret af Harald Slott-Møller i Klubværelset på Flensborghus.

Litteratur:
Troels Fink: Båndene bandt. Forbindelsen over Kongeåen 1848-1914. Bind I og II. Institut for Grænseregionsforskning, 1999.

Kirsten Grau Nielsen: Andreas Grau og Sønderjylland. Midt i striden 1906-1935. Hovedland.
Kai Edvard Larsen: En sønderjydsk pressemand. Wøldike, 1979.