Guldsmede
Generelt har guldsmedenes arbejder været meget ensartede i hele Nordeuropa. Det særlige i Sønderjylland har været de gode økonomiske forhold i 1700-tallet, hvor Hertugdømmerne blev kendt for velstand, et blomstrende næringsliv og dygtige håndværkere.
Guldsmedehåndværket var ifølge lovgivningen begrænset til købstæder og flækker, men i modsætning til i Kongeriget har der alligevel også været talrige guldsmede uden for byerne, f.eks. langs vadehavskysten, hvor søfolkene fra bl.a. Rømø var gode kunder. De første lavsregler for guldsmede i Hertugdømmerne er fra Flensborg 1497. Vilkårene for de sønderjyske købstadsguldsmede var meget forskellige. Det var tilsyneladende kun i Haderslev, der fandtes et egentligt guldsmedelav, og det omtales allerede i 1546.
Mange guldsmedearbejder gik tabt i Trediveårskrigen 1618-1648. I Haderslev var der i perioden 1677-1770 en streng koncessionsordning, som kun tillod, at der var én mester ad gangen, mens der i de øvrige købstæder ikke var begrænsninger. Guldsmedearbejderne fra Haderslev ligner ikke arbejderne fra resten af Sønderjylland, men minder mere om de rigsdanske guldsmedetraditioner. Den mest kendte Haderslev-guldsmed var Martin Hinrich Petersen (1756-1824). I Tønder var antallet af guldsmede meget stort, og der var mange eksempler på, at værksteder gik i arv i flere generationer, f.eks. familierne Reimer, Hansen og Bödewadt. Karakteristiske arbejder er skeer, bl.a. urneskeer og perlestavsskeer, kandisbakker, hovedvandsæg og andet dragtsølv. Filigranarbejder inspireret af dragtsølvet på de nordfrisiske øer i Vadehavet blev fremstillet helt op mod år 1900, kunderne var bl.a. turisterne på Sild.
Aabenraa har ikke haft så mange mestre, men til gengæld var deres produkter kvalitetsmæssigt gode, og herfra stammer de fleste overleverede korpusarbejder, bl.a. terriner, bægre og kander. Heller ikke i Sønderborg har der været mange guldsmede. Specielt for Sønderborg er højhalsede hovedvandsæg med mange flusser (slebne glassten). Guldsmedearbejder fra Flensborg, Slesvig og Husum minder i stil og udførelse meget om de nordslesvigske.
De fleste guldsmedemestre fik borgerskab i deres fødeby, men der er også eksempler på, at de kom fra andre steder i Hertugdømmerne eller Kongeriget.
Af Elsemarie Dam Jensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.
Litteratur: Sigurd Schoubye: Sønderjysk Sølv. 1982.
Hovedvandsæg var meget udbredte som kærestegaver omkring år 1800. Tv. ses et langhalset sønderborgæg fremstillet af Reimer Diedrick Dethlefsen (1791-1836), th. et æg af Paul Hansen (1753-1830).
Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot. Foto: Kim Holm.