Holm, Gretelise, født 1946, forfatter og journalist
Gretelise Holm, der er født i Rejsby-Ballum, blev uddannet journalist i 1966. Hun har bl.a. engageret sig i ligestillingsdebatten. 1993-1998 boede hun i Zimbabwe og skrev her et par bøger omkvinders situation i Afrika. Gretelise Holm har endvidere udgivet flere fagbøger samt børne- og ungdomsbøger. I 1998 kom hendes første krimi, Mercedes-Benz Syndromet, og i 2002 fulgte Paranoia, der er første bind af krimiserien om journalisten Karen Sommer. Nummer tre i serien, Under fuld bedøvelse (2005) foregår delvist i Sønderjylland med fokus på de tyske flygtninges vilkår i Danmark fra 1945.
I 2012 kom hendes selvbiografi Jesus, pengene og livet om opvæksten som fattigt proletarbarn.