Huhle, Robert, 1907-2011, redaktør
Robert Huhle var uddannet som klejnsmed. Han agiterede stærkt mod nazismens fremmarch efter 1933. Hans skrivetalent gjorde ham i 1935 til journalist ved bladet Sønderjyden i Sønderborg, 1950-53 som ansvarlig redaktør. Herefter kom han til det tysksprogede, dansksindede blad i Flensborg, Südschleswigsche Heimatzeitung. Huhle var en debattør med markante holdninger, og hans stærke modstand mod Danmarks tilslutning til EF førte i 1972 til et brud med Socialdemokratiet.
Af Frode Sørensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.