Gå til leksikonoversigt

Hviding Kirke

Steder

Sognekirke beliggende nord for Gammel Hviding. Kirken består af et skib og et kor med apsis fra romansk tid bygget i tufsten. I anden halvdel af 1200-tallet blev skibet forhøjet, og i senmiddelalderen blev skibet forlænget mod vest. Tagrytteren er fra 1880, og våbenhuset fra 1907. 

Hviding Kirke ligger nær Vesterhavet og har tjent som sømærke. Den har haft et fritstående klokketårn, der blev taget ud af brug i 1812. 

I skibet er der bevaret kalkmalerier fra perioden 1300-1350, herunder et maleri af en hanseatisk kogge med anker. Kirkens altertavle er en stor fløjaltertavle fra 1520’erne. Tavlens midterskab indeholder en udskåret rosenkrans, hvori den korsfæstede Kristus ses omgivet af en skare af hellige personer. 

Hviding Kirke set fra syd, hvor vestforlængelse tydeligt træder frem. Foto fra 2022.

Hviding Kirke set fra syd, hvor vestforlængelse tydeligt træder frem. Foto fra 2022.

Foto: Hjart, CC BY-SA 4.0