Jacobsen, Niels, 1865-1935, arkitekt
Niels Jacobsen var født i Aabenraa; i 1890 blev han arkitekt fra Københavns Arkitektskole, hvor hans vigtigste lærer var arkitekten Hans J. Holm. I 1893 oprettede han egen tegnestue i Odense og blev byens førende arkitekt.
Han tegnede fire fremtrædende bygninger i Sønderjylland, nemlig frimenighedskirken Sct. Jørgens Kirke i Aabenraa (1903), Frimenighedskirken i Skærbæk (1909), Den Nordslesvigske Folkebank (1911-12) (nu Sydbank) i Aabenraa samt den store forretningsejendom Storegade 14 i Haderslev.
Litteratur:
Helge C. Jacobsen: Arkitekt Niels Jacobsnes bygninger i Sønderjylland. Sønderjysk Månedsskrift, nr. 1, 2019.
Niels Jacobsen. Udateret fotografi.
Det Kgl. Bibliotek.