Gå til leksikonoversigt

Jelsbopladserne

Steder

To bopladser ved Jelssøerne fra Hamburgkulturens rensdyrjægere ca. 12.800-12.000 f.Kr. De blev udgravet 1981-1984, og der blev fundet i alt knap 1.000 redskaber, alle af flint, bl.a. pilespidser, skrabere, stikler og zinken (krumborlignende redskaber). Lignende bopladser er undersøgt ved Slotseng kun få kilometer derfra og ved Sølbjerg på Lolland.

Af Jørgen Holm i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Jørgen Holm og Flemming Rieck: Istidsjægere ved Jelssøerne. 1992.