Jomfru Fanny, 1805-1881, syerske
Jomfru Fanny, hvis rigtige navn var Franziska Caroline Elise Enger, blev født i Mecklenburg og som spæd ført til Aabenraa, hvor hun kom under amtmand von Blüchers varetægt og bl.a. fik sin skolegang på Brundlund Slot.
En gammel folkelig overlevering om, at hun som spæd blev anbragt hos syersken af den senere kong Christian 8. og prinsesse Charlotte Frederikke, der skulle have født hende før ægteskabet, er i 1900-tallet blevet modbevist. Men det er sandsynligt, at hendes far skal søges i socialt højere kredse. Da amtmanden blev forflyttet fra Aabenraa, kom hun til at leve under mere beskedne forhold og ernærede sig ved at sy og brodere.
Efter svær sygdom i 27-års alderen blev Jomfru Fanny "synsk". Hun forudsagde allerede i 1837 udfaldet af Treårskrigen og senere udfaldet af krigen i 1864. Endnu senere kunne hun fortælle den danske befolkning i Sønderjylland, at Nordslesvig ville blive dansk igen. Hun fik i kraft af sine spådomme stor symbolsk betydning for dansksindede sønderjyders håb om en genforening med kongeriget.
H.P. Hanssen udvirkede ved Genforeningen i 1920, at Christian 10. kom ridende over grænsen på en hvid hest, således at Jomfru Fannys spådom, at en konge på en hvid hest ville krydse grænsen, kunne gå i opfyldelse.
Jomfru Fannys store betydning lå i den tro på en fremtid uden tysk styre, som hun gav mange Aabenraa-borgere, både mens hun levede og efter sin død i 1881. Hun blev en myte i Aabenraa.
Jomfru Fannys hus findes i Persillegade 3 i Aabenraa og er fredet.
Litteratur:
Helene Rud: Jomfru Fanny. H. Hagerup, København, 1945.
Jomfru Fannys gravsted på Aabenraa Kirkegård. Foto fra 2022.
Foto: Hjart, CC BY-SA 4.0.