Jydske Tidende
Regional avis, der blev udgivet i Kolding. Den blev stiftet af det Berlingske Officin i 1929 som en gave til Sønderjylland efter Genforeningen. Avisen havde tilknytning til Det Konservative Folkeparti. Jydske Tidende etablerede sig hurtigt som den dominerende avis i Sønderjylland med et oplag på 16.000 (1935). Den fortrængte efterhånden alle andre blade i regionen, og kun avisen Vestkysten var en konkurrent i den vestlige del af området. Redaktionen flyttede til Aabenraa i 1987, da avisens position i Kolding var blevet svagere. Fra 1977 var avisen uafhængigt borgerlig. I 1991 fusionerede den med Vestkysten og blev til JydskeVestkysten.