Kaalø, Sten, født 1945, forfatter og præst
Personer
Sten Kaalø har et omfattende forfatterskab, idet han bl.a. har skrevet romaner, digte og salmer. Af hans dramatiske værker kan nævnes Komedie i grænselandet, der blev skrevet til Teatret Møllen i Haderslev i 1977 da med titlen Folk på komedie. Stykket foregår i et pensionat i Haderslev i 1906, hvor bl.a. Herman Bang og Holger Drachmann er til stede.
To af Kaaløs salmer er optaget i Den danske Salmebog i udgaven fra 2003: ”Du kom til vor runde jord” (1990) og ”I den nat af stumme skrig” (1998).
Siden 1992 har Kaalø været præst i Bovlund Frimenighed.