Kartoffeltyskere

Betegnelse for ca. 300 tyske familer, som i sidste halvdel af 1700-tallet på Frederik 5.s foranledning kom til Danmark for at opdyrke Alheden i Midtjylland, da man ikke kunne få danske bønder til at slå sig ned her på grund af den ufrugtbare jord. De tyske indvandrere blev bl.a. lovet jord, 20 års skattefrihed, religionsfrihed og deres rejseomkostninger betalt. De medbragte fra deres hjemstavn i det sydvestlige Tyskland kendskab til kartoffeldyrkning - deraf navnet. Det var ikke meget, der kunne dyrkes i den ufrugtbare jord ud over kartofler, som de kunne sælge på markedet og hermed introducere for danskerne.

De fleste forlod på grund af de vanskelige betingelser hurtigt Danmark igen, hvoraf nogle drog videre til Rusland, hvor Katarina den Store i 1763 var begyndt at hverve tyske bønder til opdyrkningen af nyerobrede områder.

I 1765 var der omkring 60 familier tilbage på Alheden. De fleste af dem blev og fik egen kirke og præst (Frederiks Kirke), hvor kirkesproget frem til 1865 var tysk. I anden halvdel af 1800-tallet var kartoffeltyskerne blevet assimileret. 

Der opstod lignende kolonier på Randbøl Hede, og fra omkring 1762 slog kolonisterne fra Sydtyskland sig ned i Slesvig, bl.a. i Friedrichsfeld i nuværende Sydslesvig og Rens i Sønderjylland nær grænsen til Tyskland.