Gå til leksikonoversigt

Klinke, Carl, 1840-1864, preussisk pioner

Personer

Carl Klinke deltog i krigen i 1864, hvor han faldt under Slaget på Dybbøl ved skanse 2. Her skulle han ifølge en af myterne om ham have have væltet palisaderne ved med en stor krudtladning i favnen at springe frem mod palisaderne og bringe krudtet til eksplosion. Ved denne heltemodige indsats døde Klinke. Han kom til at symbolisere preussisk offervilje og fædrelandskærlighed. Hans indsats på Dybbøl i 1864 indgik i tyske historiebøger, og fremhævelsen af Klinkes heltemodige indsats ophørte først med det tyske kejserriges sammenbrud i 1918. 

Pioner Klinke blev begravet i en endnu eksisterende fællesgrav sammen med otte andre faldne pionerer på Broager Kirkegård. I Skanse 2 findes en mindesten over ham.

Litteratur:
Inge Adriansen: Dybbøl Mølle - monument og museum. Museet på Sønderborg Slot.
Preben T. Clausen: "Uheldig helt". Kronik i Flensborg Avis den 16. april 2008.

Carl Klinkes grav på Broager Kirkegård, hvor han ligger begravet sammen med otte andre.

Carl Klinkes grav på Broager Kirkegård, hvor han ligger begravet sammen med otte andre.

Foto: Axel Mellenthin, CC BY-SA 3.0