Gå til leksikonoversigt

Knoop

Steder
Knoop

Herregården Knoop. Foto fra 2005.

Foto: UphoffHe CC BY-SA.

 

(Dansk: Knob) Herregård umiddelbart nord for Kiel.

Godset Knoop kendes tilbage fra begyndelsen af 1300-tallet. Fra 1404 kom det i slægten Rantzaus eje, som bevarede ejerskabet i de næste godt 200 år. Omkring år 1500 blev der anlagt en vandborg.

Den nuværende hovedbygning blev opført i årene 1791-1796. Det er en klassicistisk bygning i to etager og 13 fag langt; ndgangspartiet mod gårdsiden domineres af fritstående joniske søjler. AXel Bundsen blev arkitekt på Knoop, og hovedbygningen betragtes som hans hovedværk. Bygningens indre blev udsmykket af bl.a. stukkatøren Francesco Antonio Taddei og maleren Anselmo Pellicia.

I dag bebor er dele af hovedbygningen privatbeboelse, mens andre er udlejet til firmaer. Den vestlige del kan udlejes til afholdelse af fester og arrangementer.