Gå til leksikonoversigt

Kulturhistorie Aabenraa

Steder

 

Kulturhistorie Aabenraa er en afdeling af Museum Sønderjylland og beskæftiger sig primært med søfartens historie i Sønderjylland.

Udstillingen formidler den store betydning søfarten spillede i Sønderjylland, og særdeles Aabenraa og omegn, i sejlskibstiden, hvor skibe herfra stod ud mod Middelhavet, Sydamerika, Afrika, Australien og Fjernøsten. 

Museet har store samlinger af såvel skibs- og kaptajnsportrætter. To rum er indrettet som henholdsvis kaptajnstue og en stue fra Løjtland, der både viser den velstand, som var et resultat af handelen med den vide verden, og et udvalg af de eksotiske genstande, som søfolkene hjembragte som souvenirs fra den anden side af kloden. Derudover afholder Kulturhistorie Aabenraa mindre særudstillinger.

Museum Sønderjylland var nødt til midlertidig at lukke Kulturhistorie Aabenraa i efteråret 2022 på grund af de stigende energipriser. Afdelingen genåbnede dog i marts 2024. 

 

Fink

Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Aabenraa's bygning på H.P. Hanssens Gade i Aabenraa, tegnet af Jep Fink og opført i 1937.

Foto: Hjart, CC BY-SA 4.0.