Landbrugernes Sammenslutning (LS)
Begreber
Krisebevægelse blandt landbrugere. Den opstod på Randersegnen i november 1930. I juli 1931 vandt LS fodfæste i Sønderjylland, hvor den på grund af landbrugets særligt vanskelige vilkår fik stor udbredelse. LS stod for spektakulære aktioner som ”stormen” på Sønderjyllands Kreditforening i Haderslev og ”Stenderup Slaget” i Sundeved i foråret 1932. Fra efteråret 1932 fik moderate kræfter med Peter Nielsen i spidsen overtaget i sønderjysk LS.
Af Hans Schultz Hansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.
Litteratur: Hans Schultz Hansen: Det sønderjyske landbrugs historie 1830-1993. 1994.