Lindskov Mølle
Vandmølle ved Lindskov Møllestrøm nord for Møgeltønder. Mølleanlægget består af tre sammenbyggede længer, der ud over selve møllen indeholder beboelse, lade og stald. Den nuværende mølle blev opført i 1700-tallet, men der har ligget en mølle på stedet siden 1594.
Møllen, der fungerede som kornmølle, ophørte med at fungere i 1941, og mølledammen blev tørlagt i 1955.
Lindskov Mølle, der blev restaureret i 1970’erne, er fredet.
Siden 1700-tallet var møllen i samme families eje, men den blev solgt sammen med dens jordtilliggende i 2023. I 2025 blev selve møllen sat til salg igen.