Gå til leksikonoversigt

Lundsgård

Steder

Også med navnet Grandtoft. Herregård på Angel 10 km øst for Flensborg.

Stedes historie kan føres tilbage til middelalderen, hvor der på en landtange lå et voldsted med voldgrave og en tårnbygning. I dag er kun dele af borgbanken bevaret.

Fra slutningen af 1400-tallet og tre generationer frem var Lundsgård ejet af den holstenske adelsfamilie Wisch. Omkring 1575 blev der opført en trefløjet hovedbygning, som dog brændte i 1730. En ny bygning blev hurtigt opført i 1757, men den nedbrændte allerede i 1757. Den nuværende hovedbygning i to etager og 10 fag langt stammer fra 1779.

I 1962 blev herregården omdannet til et center for frøforædling.

Lundsgårds facade fotograferet fra gårdspladsen. Foto fra 2022.

Lundsgårds facade fotograferet fra gårdspladsen. Foto fra 2022.

Foto: Knut.Eierhut, CC BY-SA 4.0