Gå til leksikonoversigt

Nellemann, Rasmus Schmidt, 1830-1864, korporal

Personer

Rasmus Schmidt Nellemann var landbrugsuddannet. Han blev indkaldt til krigstjeneste i 1864 og var tjenstgørende i Skanse 2 den 18. april under Slaget på Dybbøl

Da der blev plantet en preussisk fane på brystværnet, sprang han frem, greb fanen, satte stangen for knæet, knækkede den og kastede stumperne ned mod de fremstormende preussiske tropper. En ny preussisk fane blev plantet, også denne fane greb han og kastede til jorden. Men i det samme sank han død om, ramt af flere kugler.

Efter slaget blev Nellemann begravet i en af massegravene ved Dybbøl. På en mindesten, der blev rejst i Skanse 2 i 1934, står der: ”Han brøde fjendens fane. Fjenden brøde hans bane”.

 

Mindeblad og portræt af Rasmus Nellemann, der døde den 18. april 1864.

Mindeblad og portræt af Rasmus Nellemann, der døde den 18. april 1864.

Det Kgl. Bibliotek. Xylografi: Hans Peter Hansen.