Nørremølle Pumpestation
Steder
Pumpestation ved Nørremølle. Den blev anlagt sammen med tre andre pumpestationer, Højer Pumpestation, Lægan Pumpestation og Snurom Pumpestation, i forbindelse med afvandingen af Tøndermarsken ca. 1926-1929. Fra pumpestationen pumpes vand fra først og fremmest Højerkog, Rudbølkog og Gl. Frederikskog op i Vidå.
Nørremølle Pumpestation er tegnet af H.C. Davidsen (1876-1962), der var godsinspektør på Schackenborg, og opført 1928-1929. Bygningen er arkitektonisk præget af Bedre Byggeskik-stilen.