Gå til leksikonoversigt

Storm, Theodor, 1817-1888, tysk digter

Personer

Theodor Storm blev født i Husum. Han læste jura ved universitetet i Kiel, hvorefter han i 1846 vendte tilbage til Husum, hvor han etablerede sig som advokat. Storm var en engageret tilhænger af den slesvig-holstenske bevægelse og blev, efter at slesvig-holstenerne i 1850 havde tabt Treårskrigen, frataget sin advokatbestalling pga. sin danskfjendtlige holdning. Storm rejste herefter til Potsdam, hvor han fungerede som advokat, og i 1856 blev han dommer i Heiligenstadt. I 1864 kunne han atter vende tilbage til Husum, hvor han virkede som landsfoged og senere som dommer. 

Theodor Storm skrev lyriske digte og noveller; hans vel nok mest berømte værk er novellen Der Schimmelreiter (Skimmelrytteren, 1888), som udkom posthumt. Romanen giver et indblik i det hårde liv på marskens udkant, det stadige besvær med at sikre digerne, indvinde land og ikke mindst angsten for stormfloden. 

Theodor Storm. Foto fra 1885-1889.

Theodor Storm. Foto fra 1885-1889.

Det Kgl. Bibliotek.