Gå til leksikonoversigt

Sillerup Mølle

Steder

 

Vindmølle på en bakketop uden for landsbyen Sillerup ca. 8 km nordøst for Haderslev. Sillerup Mølle blev bygget i 1859; den er en ottekanter mølle muret op i mursten helt op til hatten, men rund indvendig. I tilknytning til møllen opførtes et bagehus, hvor mølleren har bagt brød til eget forbrug og til videresalg.

Den Selvejende Institution Sillerup Mølle, der blev stiftet i 1985, købte møllen og bagehuset af den sidste møller og gennemførte frem til 1994 en grundig restaurering af møllen, bl.a. opsattes nye vinger. Møllen, der har fire store kværne, er i dag funktionsdygtig og er en arbejdende mølle, hvor der i løbet af året afholdes forskellige arrangementer. 

Bagehuset opført i tilknytning til Sillerup Mølle. Foto fra 2019.

Bagehuset opført i tilknytning til Sillerup Mølle. Foto fra 2019.

Foto: Hjart, CC BY-SA 4.0