Gå til leksikonoversigt

Sønderjysk Skoleforening

Begreber

 

Dansk, national forening grundlagt i 1892 i tiden under tysk styre. Foreningens oprindelige navn var Den nordslesvigske Skoleforening. Dens formål var at støtte folkeoplysningen samt børn og unges undervisning på modersmålet, dvs. på dansk. Det skete bl.a. ved at give tilskud til unge sønderjyders ophold på efter- og højskoler samt på landbrugs- og husholdningsskoler i Danmark. Dette er fortsat foreningens hovedvirke, desuden udgives Sønderjysk AlrmanakForeningen har i 2023 omkring 14.000 medlemmer, og dens virkeområde er Sønderjylland geografisk afgrænset ved Kongeåen i nord og ved grænsen i syd, men med mulighed for at støtte det danske mindretal syd for grænsen. 

Af Ingolf Haase i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Opdateret af Redaktionen 2024.