Sprogreskript af 1840
Begreber
Sprogreskript udstedt den 14. maj 1840 af Christian 8. For at styrke det danske sprog blev dansk gjort til administrationens og domstolenes sprog i de dele af Slesvig, hvor dansk var kirke- og skolesprog. Det betød bl.a., at love og forordninger nu skulle offentliggøres på dansk. Som modtræk hertil blev det bestemt, at der skulle afholdes tre timers tyskundervisning om ugen for de tysksindede børn.